Liftup er skabt ud fra ønsket om at løfte mennesker. Uanset om de kommer fra en skade, smerter eller bare vil tage deres træning til næste niveau. Mit mål er at hjælpe dig til en stærkere, mere robust og modstandsdygtig krop.
Inden for fysioterapi bliver fokus ofte meget lokalt og symptomorienteret. Hos mig handler rehab ikke om at “fikse et punkt”, men om at forstå helheden: mekanismerne bag dine smerter, årsagen bag problemet og de belastninger din krop skal kunne tåle i din hverdag og sport.
Rehabilitering og træning hos mig er proaktiv og baseret på kapacitetsopbygning.
Vi pauser ikke livet, fordi noget gør ondt.
Vi arbejder ikke med frygt og undgåelse.
Du bliver ikke bare bedt om at stoppe med at træne.
I stedet bygger vi dig op med struktureret, systematisk træning, hvor vi gradvist udvider din krops kapacitet, så du igen kan gøre det, du vil med tryghed og kontrol.


Mit navn er Ali Chreiteh, og jeg er autoriseret fysioterapeut og træner. Jeg har en kandidatgrad i Idræt og Sundhed (2026) med fokus på træning- og humanfysiologi. Jeg har arbejdet med rehabilitering og træning siden jeg blev færdiguddannet i 2019. Mit fokus er at bygge stærke, robuste kroppe, der kan holde til både sport og hverdag.
Jeg har de seneste 6 år arbejdet med rehabilitering i hospitalsregi og de sidste 3 år arbejdet målrettet med styrke- og performance-træning. Det betyder, at du får et forløb hos en fysioterapeut, hvor faglighed, struktur og helhed hænger sammen, og hvor målet altid er langsigtede resultater, der holder.
Copyright © LIFTUP FYSIO OG TRÆNING